Hvis du synes, at FDF lyder spændende, er du velkommen til at kigge forbi til et af vores møder, så du kan prøve, hvordan det er at være fdf'er.

I FDF Solbjerg har man 3 gratis gange til at prøve det af at være fdfére. Så man er helt sikker når man melder sig ind.

Hvordan melder jeg mig ind i kredsen?

Indmeldelse sker ved at du/dine forældre skal udfylde en indmeldelsesformular. Den får du adgang til ved at trykke på knappen her ved siden af.

Vi anvender Googles G suite, så din indmeldelse gemmes på Googles server.

Husk at læse om de regler og retningslinjer vi har i kredsen

Kontigent

Det koster 400 kr pr. halvår at gå til FDF i Solbjerg.
Kontigentet dækker materialer til møderne og kontigent til Landsforbundet.

For ledere og bestyrelsesmedlemmer er kontingentet 100 kr. årligt.

Som forældre

Er du i tvivl om nogle ting, som forældre til et FDF barn er du mere en velkommen til at tage fat i en leder eller skrive til kredsledelsen på kredsledelsen@fdfsolbjerg.dk.

Derudover så har vi en forældregruppe på facebook (FDF Solbjerg - forældregruppe) og her så hjemmesiden er der en side kun til forældre.

Kom gerne med ideer til ting!

Vejen til forældresiden

Får du nyhedsbrev?

Ca. hver anden måned sender kredslederen et nyhedsbrev ud. Her står lidt om hvad der er sket i kredsen, nyttig info til forældre og børn, og hvilke kommende arrangementer der er i vente.

Som medlem af kredsen vil forældre til børnene modtage dette nyhedsbrev over mail. Får du ikke nyhedsbrevet, så send en mail til mailansvarlig@fdfsolbjerg.dk, og angiv dit barns navn, samt FDF-klasse.

Udmeldelse

Ønsker du ikke længere at være medlem af FDF, kan du melde dig ud ved at skrive en mail til kredsledelsen@fdfsolbjerg.dk

Det er altid en god idé for både dig og for de andre børn i kredsen, at du taler med din leder, hvis du tænker på at stoppe til FDF.

Bliv Leder

Lederne i FDF er den vigtigste person for børnene og er afgørende for, at børnene får en god oplevelse i FDF.

Men det er ikke kun børnene, der får noget ud af, at du er frivillig leder. Som leder får du selv mange gode oplevelser, et tæt fællesskab, praktiske ledelseserfaringer og mulighed for en bred lederuddannelse. Det viser sig i praksis både at pynte på ethvert CV og give erfaringer, der kan udnyttes i mange jobs i erhvervslivet.

FDF tilbyder dig hele tiden uddannelse til at blive bedre som leder. Det gælder både de bløde værdier omkring pædagogik og holdninger og de mere konkrete som aktiviteter til møder og lejre. Uddannelsen er i høj grad praktisk orienteret, og den vigtigste uddannelse er da også den, der finder sted i dagligdagen i kredsen; sammen med børnene og de andre ledere.

Har du lyst til at blive leder hos os, så send en mail til kredsledelsen

Send email